​Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse på joyandcare.dk.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik HER.

Lydterapi, afspiller
Lyd-terapi afspiller

En revolutionerende søvnoplevelse
Et super-elegant lille lydsystem med 12 højkvalitets terapeutiske lyde. Lydgeneratoren passer perfekt til lydpuden og er specielt velegnet til brug ved uro,søvnbesvær og tinnitus. Stilhed gør oplevelsen af tinnitus og lydoverfølsomhed værre. Selvom man ofte føler at det er stilheden man savner, så har det vist sig, at en harmonisk baggrundslyd kan have en utrolig gunstig virkning på oplevelsen af tinnitus. Der kommer pludselig en harmonisk lyd, som opmærksomheden kan fokusere på istedet for den belastende indre lyd.
Mange høreinstitutter køber lydgeneratoren hjem og udleverer den gratis til tinnitusplagede, hvis der er klar indikation for, at det vil hjælpe mod indsovningsbesvær eller hyppige opvågninger.
Lydgeneratoren kan også anvendes som vækkeur samtidig med at man kan indstille den til ved godnat-tid at spille i 30, 60 eller 90 minutter - eller hele natten.
Kræver 4 AA-batterier.

En god nattesøvn = Velvære
I Danmark bliver der hvert år brugt mere end 140 million kroner på sovemedicin. Det er dyrt, symptombehandlende, og ofte følger afhængighed og bivirkninger med i kølvandet. Der er heldigvis et andet, billigere og mere naturligt alternativ.

Sund nattesøvn uden medicin
Lyd-terapi afspilleren er særlig god sammen med Lydpuder og bruges af mange børn, der har svært ved at falde til ro eller fald i søvn og også af ældre mennesker, der ikke kan finde ro. Derfor benyttes lyd-terapi afspillerer ofte i institutioner og på plejehjem samt på sygehuse i forbindelse med smertelindring.
Lydpuder anbefales i dag af  sundhedsvæsenet,  patientforeninger samt høreinstitutter, og bevilges af mange kommuner til personer med søvnproblemer, der blandt andet kan være opstået som følge af:
-Tinnitus
-Stress
-Angst
-Psykiske lidelser
-Traumer
-Demens
-Hjerneskade
-DAMP lidelse

Den rette start på en god nattesøvn
Afslappende og beroligende musik, rene naturlyde, mentaltræningsprogrammer til at falde i søvn til, etc gør det meget nemmere at falde i søvn, og med en lydpude kan man falde i søvn som på en lyserød sky - uden at forstyrre omgivelserne.






 
Brugernes erfaringer
Fantastisk hjælpemiddel til blinde og svagt seende
Jeg er svagtsynet, alderspletter på nethinden (AMD). Jeg har indtil mit handicap indtraf altid været glad for at læse i sengen, men det går ikke mere!
Jeg lytter nu til lydbøger og for ikke at forstyrre min hustrus nattesøvn brugte jeg hovedtelefoner. Jeg faldt ofte i søvn med disse 'lyttelapper' på hovedet, det er yderst generende - presset på ørerne - og til dels halvfarligt at blive viklet ind i ledningerne.
Lydpuden er helt sikkert et hjælpemiddel, der kan være med til at øge livskvaliteten for blinde og svagtsynede. Du kan lytte til lydbøger, tidsskrifter, musik og meget andet. Når du falder i søvn fra den, har du ingen blå mærker om morgenen.
Henning Østrup Rasmussen.

Bedre søvn på trods af panikangst
Jeg lider i perioder af panikangst, og når det er værst, er det svært for mig at slappe af og falde i søvn, og tankerne kan være svære at få styr på. Jeg har derfor nu igennem en periode prøvet lydpuden som et redskab til at slappe af på, når jeg skal sove.
Det kan være svært precist at forklare hvad det er, der sker, men lydpuden bevirker, at det er blevet nemmere at abstrahere fra tankerne, og i stedet lytte til den afslappende musik, som hele tiden fanger min opmærksomhed, og det føles rart at lægge mig til at sove. Det er rart at have musikken i 'baggrunden', så der ikke er helt stille omkring en - og den gode musik forstyrrer ikke søvnen!
Jeg er blevet utrolig glad for puden, og kan på det varmeste anbefale andre med samme problem at investere i en lydpude.
S.A.L.

Skizofreni og nattesøvn
Jeg er en ung mand på 27 år, der lider af den psykiske sygdom skizofreni. Det betyder, at jeg har meget tankemylder og tit har svært ved at falde i søvn om natten. Jeg stiftede bekendtskab med lydpuden, og i starten skulle jeg lige vænne mig til de forskellige lyde, og fandt hurtigt en favorit iblandt dem, Bølgebrus. Den bruger jeg nu hver gang jeg er lidt opkørt, og tankerne bliver hurtigt distraheret af de afslappende lyde. Jeg har valgt at bruge puden som et alternativ til sovemedicin, og er meget glad for at have stiftet bekendtskab med puden.
Mvh, Thomas Winfeld

Som praktiserende læge og far til Thomas, kan jeg bekræfte, at Thomas har fået en bedre nattesøvn. Det har indtil for nylig været et stort problem med nattesøvnen. Thomas' søvnrytme har stort set fulgt et mønster, hvor han har været vågen 2 nætter i træk og sovet igennem næste nat. Jeg har personligt set hvordan søvnrytmen har ændret sig til det bedre, omend den ikke er helt perfekt endnu, men han har foreløbigt kun anvendt lydpuden i 2 måneder.
Jeg er klar over, at der ikke foreligger nogen videnskabelige undersøgelser, der bekræfter virkningen, men jeg er overbevist om, at ovennævnte erfaring kan komme flere psykiatriske patienter til gode.
Med venlig hilsen,
Læge Troels Winfeld-Schmidt


Lydpuden og søvnapnø
Patienter med søvnapnø får om natten kunstigt tilført ekstra luft gennem en ansigtsmaske og et såkaldt CPAP-apparat. Masken og den svage sysen fra returluften og luftmaskinen kan - ikke midst i begyndelsen - gøre det vanskeligt at falde i søvn, både i starten og evt undervejs i nattens løb.
Her kan lydpuden tilført afslappende musik være en stor støtte. Naturlyde eller behagelig og stilfærdig musik fjerner opmærksomheden fra den unaturlige situation.
Finn Lindhard

Lydpude hjalp barn med sanseintegrationsproblemer
En dreng på knap 5 år har ikke en hensigtsmæssig sortering af lyde og synsindtryk og bliver afledt af stimuli omkring ham. Han vågnede ved den mindste lyd - typisk hver/hver anden time hele natten. Han har vanskeligt ved at koncentrere sig og er ofte motorisk urolig, meget snakkende og handler ofte impulsivt.
Drengen har nu sovet med lydpuden i ca. 1 måned. Den havde med det samme en god effekt. Han vågner nu kun 2-3 gange på en nat og sover længere om morgenen, og han vågner ikke længere, fordi hans mor står op. Han lytter til CDen 'Tales of the Ocean' eller havlyde. Musikken bliver desuden benyttet om dagen, og familien har erfaret, at han kan koncentrere sig i længere tid om den samme leg, når han samtidig hører musik.
Marianne Guldberg,
Ergoterapeut på Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital
Lager :
Få på lager 
Leveringstid: :
5 dage
Pris: 1Stk 1.968,75 DKK

Antal
Køb
Relaterede produkter