Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik HER.

Parkinsons sygdom med demens (PDD):
Parkinsons sygdom med demens (PDD) er en alvorlig og progressiv tilstand, som udvikler sig hos en betydelig del, af personer med Parkinsons sygdom.
Den kognitive svækkelse adskiller sig fra andre demensformer ved at være tæt forbundet med de motoriske symptomer, som definerer Parkinsons.

Hvad er Parkinsons sygdom med demens (PDD)?
Parkinsons sygdom med demens er en neurodegenerativ lidelse, hvor de klassiske motoriske symptomer på Parkinson (rysten, stivhed, langsomme bevægelser) ledsages eller efterfølges af gradvis udviklende kognitiv svækkelse, som opfylder kriterierne for demens.
Definition:
Diagnosen PDD stilles, når en person med Parkinsons sygdom i mere end ét år udvikler betydelige kognitive vanskeligheder, der påvirker dagligdagen.
Hvis demenssymptomerne opstår samtidig med, eller inden for ét år efter motoriske symptomer, klassificeres det i stedet som Lewy body demens (LBD).

Årsager og sygdomsmekanismer
PDD skyldes ophobning af alfa-synuclein-protein i hjernen.
Disse proteiner danner abnorme strukturer kaldet Lewy bodies, som forstyrrer nerveforbindelser – især i områder, der styrer hukommelse, tænkning og opmærksomhed.
Neurotransmittere involveret:
  • Dopamin: nedsat aktivitet → motoriske symptomer
  • Acetylkolin: nedsat aktivitet → kognitive symptomer
  • Serotonin og noradrenalin: kan påvirke stemningsleje og søvn

Risikofaktorer
  • Stigende alder øger risikoen for demens ved Parkinson
  • Jo længere tid man har haft Parkinson, jo større risiko
  • Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder
  • Alvorlige motoriske symptomer
  • Depression, hallucinationer og REM-søvnforstyrrelser tidligt i forløbet

Symptomer på Parkinsons sygdom med demens
Symptombilledet er karakteriseret ved både motoriske og kognitive forandringer, hvilket gør tilstanden særlig kompleks.

Kognitive symptomer:
  • Langsommere tænkning og bearbejdning af information
  • Problemer med opmærksomhed og koncentration
  • Svækket dømmekraft og planlægningsevne (eksekutive funktioner)
  • Hukommelsesbesvær – især genfinding af information
  • Visuospatiale vanskeligheder (orientering i rum og genkendelse)
Psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer:
  • Depression
  • Apati
  • Hallucinationer (særligt visuelle)
  • Vrangforestillinger
Motoriske symptomer:
  • Rysten (tremor)
  • Muskelstivhed (rigiditet)
  • Langsomme bevægelser (bradykinesi)
  • Gangforstyrrelser og faldtendens

Diagnose
Diagnosen baseres på en kombination af klinisk vurdering, symptomhistorik og neurologisk undersøgelse.
Diagnostiske kriterier:
  • Bestående Parkinsons sygdom i mindst 1 år
  • Demens med betydelig funktionsnedsættelse
  • Nedsat opmærksomhed, eksekutive funktioner (komplekse kognitive færdigheder, der hjælper os med at planlægge, organisere og udføre handlinger, samt at kontrollere vores tanker og impulser) og visuospatiale (evnen til visuelt at aflæse sin omverden og kunne huske, danne mening og se mønstre).
Undersøgelser:
  • Kognitiv testning (MoCA, MMSE, neuropsykologisk vurdering)
  • MR- eller CT-scanning (udelukker andre årsager)
  • Blodprøver og vurdering af medicin (for at udelukke reversible årsager)

Behandling
PDD kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres.
Ikke-medicinsk behandling:
  • Ergoterapi, fysioterapi og logopædi
  • Struktur i hverdagen og visuelle hjælpemidler
  • Psykologisk støtte og rådgivning til pårørende
  • Søvnregulering og motion

Forløb og prognose
PDD har et gradvist fremadskridende forløb. Demenssymptomer forværres langsomt og fører til svigt i dagligdags funktioner.
  • Gennemsnitlig overlevelse efter demensdiagnose er ca. 4–8 år
  • Kombineret byrde af motoriske og kognitive symptomer giver ofte hurtigere funktionstab end ved Alzheimers alene
  • Øget risiko for institutionsanbringelse og behov for fuldtidspleje

Statistik – Danmark
Forekomst:
  • Parkinsons sygdom rammer ca. 8.000–10.000 personer i Danmark (2024, Parkinsonforeningen)
  • Omkring 30–50% af personer med Parkinson udvikler demens i sygdomsforløbet
  • Det svarer til ca. 3.000–5.000 personer med PDD i Danmark
Debutalder:
  • Typisk efter 65 år, men nogle rammes tidligere
  • Risikoen stiger med både alder og varighed af Parkinson
Kønsfordeling:
  • Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder (ca. 60/40)

Statistik – Globalt
  • På verdensplan lever over 10 millioner mennesker med Parkinsons sygdom (WHO, 2024)
  • Studier viser, at op mod 50–80% af personer med Parkinson udvikler demens efter 10–20 års sygdom
  • Det svarer til ca. 5–8 millioner mennesker globalt med Parkinsons sygdom med demens

Prævalens i befolkningen:
  • I befolkninger over 65 år anslås Parkinsons demens at forekomme i 1–2%.

Prognose:
  • Personer med PDD har højere risiko for:
    • Tidlig død
    • Plejehjemsanbringelse
    • Indlæggelser og faldulykker

Forskning og fremtidsperspektiver
Forskningen fokuserer på at forstå de mekanismer, der adskiller PDD fra både almindelig Parkinson og andre demensformer.

Aktuelle fokusområder:
  • Biomarkører i spinalvæske og blod
  • Målrettet medicin mod alfa-synuclein
  • Genetiske risikofaktorer (LRRK2, GBA-mutationer)
  • Immunmodulerende behandlinger
  • Bedre redskaber til tidlig diagnosticering

Pårørendes rolle og støttebehov
Pårørende til personer med PDD har ofte et særligt stort behov for støtte pga. sygdommens komplekse natur. Kombinationen af bevægelsesproblemer, demens og hallucinationer kan være psykisk og fysisk belastende.
Vigtige støtteformer:
  • Aflastningstilbud
  • Kontakt til demensrådgivning og Parkinson-foreninger
  • Pårørendegrupper og psykologisk bistand

Afsluttende bemærkninger
Parkinsons sygdom med demens er en alvorlig, men ofte overset kombinationsdiagnose. Forståelse for sygdommens karakter, tidlig indsats og individuel behandling er afgørende for at opretholde livskvalitet for både den ramte og deres pårørende. Der er behov for øget opmærksomhed, målrettet forskning og flere specialiserede tilbud i både sundhedsvæsen og samfund.

Livet med demens – et liv med mening, værdighed og håb
Demens er en sygdom, som påvirker hjernen og hukommelsen – men det er vigtigt at huske, at mennesker med demens stadig er de samme i kernen. Med følelser, relationer, personlighed og behov for samhørighed og respekt. Selvom sygdommen kan være udfordrende, er det muligt at leve et meningsfuldt og værdigt liv med demens – og det gælder både for den enkelte og de pårørende.
En demensdiagnose ændrer ikke, hvem man er som menneske. Mange der lever med demens, oplever fortsat glæde ved musik, natur, kunst, nærvær, fællesskab, rutiner og trygge omgivelser samt at gøre en forskel for andre.
Det handler ikke om at kunne alt som før – men om at fokusere på det, man stadig kan.

Betydningen af relationer
Et venligt smil, en berøring, en fælles kop kaffe – små øjeblikke kan få stor betydning. Mennesker med demens bevarer evnen til at føle kærlighed, glæde og tryghed, selv når hukommelsen svigter. Gode relationer og en respektfuld tilgang styrker trivsel og selvværd.
Empati, tålmodighed og humor er nøgler til stærke bånd – også når sproget eller tiden glider.

Kreativitet og livsglæde
Mange oplever, at kreative aktiviteter som musik, dans, maleri og haveliv kan åbne nye døre for udtryk og kontakt. Følelser huskes ofte længere end fakta – og musik og kunst kan vække minder, skabe glæde og bringe ro.
Særlige plejeformer som sansehaver, reminiscens-terapi og huskedagbøger hjælper med at styrke identitet og værdighed.

Demensvenlige samfund
Over hele verden skabes der i dag demensvenlige miljøer, hvor mennesker med demens kan færdes trygt og være en del af fællesskabet. Det handler om:
  • At informere og uddanne borgere, butikker og transportpersonale
  • At fjerne stigmatisering
  • At gøre samfundet mere rummeligt og tilgængeligt
Demens er ikke en ensom rejse – vi kan alle bidrage til, at den bliver mere menneskelig og varm.

Forskning og fremtid med håb
Forskningen i demenssygdomme, som Alzheimer, Lewy Body og frontotemporal demens, går hurtigt fremad. Der arbejdes på:
  • Nye lægemidler, som kan bremse sygdommens udvikling
  • Bedre diagnoseredskaber og støtteværktøjer
  • Mere viden om forebyggelse og livsstilens betydning
Vi går mod en fremtid hvor demens opdages tidligere, behandles bedre og håndteres med større forståelse.

Livet er ikke forbi
Demens er ikke bare en sygdom – det er også en ny livsfase, som med den rette støtte kan leves med nærvær, varme og livskvalitet. Mennesker med demens har brug for omsorg, ikke kun behandling – og for at blive set, hørt og respekteret som dem, de er.
Lad os sammen skabe et samfund, hvor alle kan være med – også når hukommelsen halter, og hvor ingen mister sin værdi, bare fordi de mister ord.