Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik HER.

Vaskulær demens

Vaskulær demens er den næstmest almindelige form for demens efter Alzheimers.
Den er ansvarlig for op mod 20-30% af alle demenstilfælde.
Vaskulær demens opstår som følge af nedsat blodtilførsel til hjernen og er tæt forbundet med sygdomme i kredsløbet. I takt med at befolkningen ældes, stiger også antallet af personer, der rammes.


Hvad er vaskulær demens?
Vaskulær demens (VaD) er en form for kognitiv svækkelse, der opstår, når hjernen ikke får tilstrækkelig blodforsyning, hvilket medfører skader på hjernecellerne. I modsætning til Alzheimers, hvor sygdommen skyldes proteinaflejringer i hjernen, er vaskulær demens resultatet af fysiske skader i hjernens blodkar.

Årsager og sygdomsmekanismer
Den nedsatte blodgennemstrømning til hjernen kan ske på flere måder:

Typer af vaskulær demens
  1. Post-apoplektisk demens
    • Opstår efter ét eller flere slagtilfælde (apopleksi).
    • Symptomerne starter pludseligt og afspejler skadens placering i hjernen.
  2. Småkarsdemens (subkortikal vaskulær demens)
    • Skyldes mange små blodpropper i hjernens dybere strukturer.
    • Symptomerne opstår snigende og kan være vanskelige at opdage tidligt.
  3. Blandet demens
    • En kombination af vaskulær demens og Alzheimers sygdom.

Risikofaktorer
  • Forhøjet blodtryk (hypertension)
  • Åreforkalkning (aterosklerose)
  • Diabetes
  • Hjertearytmi (f.eks. atrieflimren)
  • Rygning og alkoholmisbrug
  • Lav fysisk aktivitet og dårlig kost
  • Tidligere slagtilfælde eller TCI (transitorisk cerebral iskæmi)

Symptomer
Symptomerne ved vaskulær demens afhænger af, hvilke dele af hjernen der er påvirket, og hvordan sygdommen udvikler sig. I modsætning til Alzheimers er hukommelsesbesvær ikke nødvendigvis det første symptom.

Typiske symptomer
  • Problemer med planlægning og organisering
  • Langsommere tænkning og reaktion
  • Svigtende koncentration og opmærksomhed
  • Gangbesvær og faldtendens
  • Humørsvingninger og depression
  • Hukommelsesbesvær (kommer ofte senere)
Ved post-apoplektisk demens kan symptomerne opstå pludseligt, mens småkarsdemens typisk udvikler sig gradvist.

Diagnose
Tidlig og korrekt diagnose er vigtig for at bremse sygdommens udvikling og forhindre nye hjerneskader.

Udredning omfatter:
  • Neurologisk undersøgelse og samtale om sygdomsforløb
  • Kognitiv test (fx MMSE eller MoCA)
  • Blodprøver for at udelukke andre årsager
  • CT- eller MR-scanning af hjernen: Bruges til at identificere skader efter blodpropper eller blødninger
  • EKG og evt. ultralyd for at finde årsager i hjerte-kar-systemet
Behandling
Der findes ikke en kur mod vaskulær demens, men meget kan gøres for at bremse sygdommen og forebygge forværring.

Ikke-medicinske tiltag
  • Rehabilitering (fysioterapi, ergoterapi)
  • Kognitiv træning
  • Sund livsstil: rygestop, motion, sund kost
  • Pårørendestøtte og social støtte

Prognose og forløb
Vaskulær demens er ofte trinfremadskridende, dvs. at funktionstab kan komme i spring efter nye vaskulære hændelser (såsom små slagtilfælde). I modsætning til Alzheimers kan nogle funktioner stabiliseres, hvis risikofaktorerne kontrolleres effektivt.
Levetiden efter diagnosen varierer meget, men gennemsnittet ligger typisk på 5-7 år, afhængigt af alder og helbredstilstand.

Statistik – Danmark
Forekomst
  • I Danmark lever omkring 87.000 mennesker med demens (2024).
  • Cirka 15-20% har vaskulær demens som primær diagnose – svarende til omkring 13.000-17.000 personer.
  • Antallet af tilfælde er formentlig undervurderet, da mange har blandet demens (Alzheimers + vaskulær komponent).
Køn og alder
  • Sygdommen forekommer oftere hos mænd end hos kvinder.
  • Risikoen stiger markant med alderen, især efter 75-årsalderen.
Fremtidsprognose
  • Det samlede antal personer med vaskulær demens forventes at stige i takt med den aldrende befolkning og øget overlevelse efter slagtilfælde.

Statistik – Globalt

 
  • På verdensplan lever over 55 millioner mennesker med demens (WHO, 2024).
  • Vaskulær demens udgør ca. 15-20% globalt, dvs. mellem 8 og 11 millioner mennesker.
Nationale variationer
  • Forekomsten varierer afhængigt af risikofaktorer som livsstil, adgang til sundhedsvæsen og forekomsten af hjerte-kar-sygdomme.
  • I Asien og Østeuropa ses ofte en højere andel vaskulær demens pga. større forekomst af ubehandlet hypertension og slagtilfælde.
Fremtidige estimater
  • Antallet af personer med vaskulær demens ventes at fordobles hvert 20. år, især i lav- og mellemindkomstlande, hvor sundhedsforebyggelse ofte er begrænset.

Forebyggelse
Forebyggelse af vaskulær demens handler primært om at beskytte hjernen mod skader i blodkarrene.

Anbefalede tiltag
  • Regelmæssig blodtrykskontrol
  • Sund kost
  • Motion mindst 30 minutter dagligt
  • Holde op med /Ikke ryge
  • Begrænset alkoholindtag
  • Hurtig behandling af slagtilfælde og TCI

Afsluttende bemærkninger
Vaskulær demens er en alvorlig, men i nogen grad forebyggelig sygdom, som er tæt forbundet med hjertesundhed. Tidlig indsats og behandling af underliggende risikofaktorer kan i mange tilfælde forsinke sygdommens udvikling, og i nogle tilfælde endda forhindre den i at opstå.


Livet med demens – et liv med mening, værdighed og håb
Demens er en sygdom, som påvirker hjernen og hukommelsen – men det er vigtigt at huske, at mennesker med demens stadig er de samme i kernen. Med følelser, relationer, personlighed og behov for samhørighed og respekt. Selvom sygdommen kan være udfordrende, er det muligt at leve et meningsfuldt og værdigt liv med demens – og det gælder både for den enkelte og de pårørende.
En demensdiagnose ændrer ikke, hvem man er som menneske. Mange der lever med demens, oplever fortsat glæde ved musik, natur, kunst, nærvær, fællesskab, rutiner og trygge omgivelser samt at gøre en forskel for andre.
Det handler ikke om at kunne alt som før – men om at fokusere på det, man stadig kan.

Betydningen af relationer
Et venligt smil, en berøring, en fælles kop kaffe – små øjeblikke kan få stor betydning. Mennesker med demens bevarer evnen til at føle kærlighed, glæde og tryghed, selv når hukommelsen svigter. Gode relationer og en respektfuld tilgang styrker trivsel og selvværd.
Empati, tålmodighed og humor er nøgler til stærke bånd – også når sproget eller tiden glider.

Kreativitet og livsglæde
Mange oplever, at kreative aktiviteter som musik, dans, maleri og haveliv kan åbne nye døre for udtryk og kontakt. Følelser huskes ofte længere end fakta – og musik og kunst kan vække minder, skabe glæde og bringe ro.
Særlige plejeformer som sansehaver, reminiscens-terapi og huskedagbøger hjælper med at styrke identitet og værdighed.

Demensvenlige samfund
Over hele verden skabes der i dag demensvenlige miljøer, hvor mennesker med demens kan færdes trygt og være en del af fællesskabet. Det handler om:
  • At informere og uddanne borgere, butikker og transportpersonale
  • At fjerne stigmatisering
  • At gøre samfundet mere rummeligt og tilgængeligt
Demens er ikke en ensom rejse – vi kan alle bidrage til, at den bliver mere menneskelig og varm.

Forskning og fremtid med håb

Forskningen i demenssygdomme, som Alzheimer, Lewy Body og frontotemporal demens, går hurtigt fremad. Der arbejdes på:
  • Nye lægemidler, som kan bremse sygdommens udvikling
  • Bedre diagnoseredskaber og støtteværktøjer
  • Mere viden om forebyggelse og livsstilens betydning
Vi går mod en fremtid hvor demens opdages tidligere, behandles bedre og håndteres med større forståelse.

Livet er ikke forbi

Demens er ikke bare en sygdom – det er også en ny livsfase, som med den rette støtte kan leves med nærvær, varme og livskvalitet.
Mennesker med demens har selvfølgelig brug for omsorg, ikke kun behandling – og for at blive set, hørt og respekteret som dem, de er.

Lad os sammen skabe et samfund, hvor alle kan være med – også når hukommelsen halter, og hvor ingen mister sin værdi, bare fordi de mister ord.