Alzheimers
Alzheimers er den hyppigste form for demens. Den udgør en betydelig udfordring for sundhedsvæsenet i Danmark og resten af verden. Alzheimers udvikler sig gradvist og fører til en vedvarende forringelse af kognitive funktioner, hvilket påvirker den enkeltes evne til at klare sig i hverdagen. Alzheimers kommer altså snigende og den som bliver ramt, kan mærke den som glemsomhed og problemer med at lave de almindelige, hverdagsopgaver.
Hvad er Alzheimers sygdom?
Alzheimers er en kronisk, progressiv hjernesygdom, som gradvist ødelægger nerveceller i hjernen. Første gang den blev beskrevet, var i 1906, af den tyske neurolog Alois Alzheimer (1864-1915). Han havde observeret ændringer i hjernen hos en kvinde, Auguste Deter, med alvorligt hukommelsestab og forvirring, på trods af at hun kun var 51 år gammel. Alois Alzheimers opdagelse blev offentliggjort, og begrebet præsenil demens blev opfundet. Diagnosens navn blev senere blev senere ændret til hans efternavn: Alzheimers sygdom.
Alzheimers blev længe anset for at være relativt sjælden og at kunne ramme midaldrende mennesker. I løbet af 1970'erne blev det opdaget, at ældre mennesker med lignende symptomer også havde de samme hjerneændringer, som Alois Alzheimer havde observeret.
Der findes også arvelige former for sygdommen, såkaldt familiær Alzheimers sygdom. Den menes at udgøre mindre end 3% af alle sygdomstilfælde. Familiær Alzheimers sygdom debuterer normalt før personen bliver 65 år. Den er sjælden og udgør mindre end to procent af alle tilfælde.
Karakteristiske træk - Beta-amyloid plak: Proteinophobninger mellem hjernecellerne, der hæmmer kommunikationen.
- Tau-tangles (kaldes også for neurofibrillære sammenfiltringer): består af sammenfiltrede tråde af tau-proteiner, inde i nervecellerne, som forstyrrer transport og signaler.
- Nervecelledød: Medfører hjernesvind, især i hippocampus og cortex – områder som er ansvarlige for hukommelse og beslutningstagning.
Årsager og risikofaktorer
Der findes ikke én entydig årsag til Alzheimers sygdom men en kombination af genetiske, miljømæssige og livsstilsmæssige faktorer spiller ind.
Primære risikofaktorer - Alder: Den vigtigste risikofaktor er alderen. Risikoen fordobles omtrent hvert femte år efter 65-årsalderen.
- Genetik: Arvelige mutationer kan føre til tidlig Alzheimers.
- Kardiovaskulære faktorer: Højt blodtryk, diabetes, overvægt, rygning og lav fysisk aktivitet.
- Hovedtraumer: Gentagne eller traumatiske skader i løbet af livet, kan være forbundet til en let øget risiko for Alzheimers senere. Hovedtraumaet skal have været så voldsomt, at den forårsaget bevidstløshed hos personen.
- Lav uddannelse og social isolation: Forbundet med lavere "kognitiv reserve"
Symptomer på Alzheimers
Symptomerne udvikler sig gradvist over tid og kan opdeles i tre stadier:
Tidlige stadier - Glemsomhed, især af nylige hændelser
- Svært ved at finde ord eller udtrykke sig
- Problemer med at planlægge og organisere sin hverdag
- Stresstoleransen kan falde, når tænkeevnen forringes.
- Depression er almindelig i begyndelsen. Bekymring og angst, kan være reaktioner på følelsen af at miste kontrollen over sit liv.
- Nedsat orientering i tid og sted
Mild demens
- Hukommelsesproblemer er blevet til klare handicap. Planlagte møder og navne på nære pårørende kan glemmes og samtaler kan være svære at følge.
- Evnen til at orientere sig kan også være blevet mærkbart forringet
- Gentagelser af de samme spørgsmål
- Irritation kan opstå ved ikke at kunne udføre tidligere simple opgaver.
Mellemstadiet - Forværret hukommelse og kommunikation
- Forvirring og ændringer i personlighed
- Manglende evne til at genkende personer og steder
- Problemer med at udføre almindelige gøremål
- Manglende tidsfornemmelse – en del kan f.eks. begynde at vandre om natten
Senstadiet - Totalt afhængig af hjælp fra andre
- Manglende evne til at tale eller forstå
- Fysiske symptomer som stivhed, inkontinens og vægttab
- Ofte dødeligt forløb som følge af infektioner (f.eks. lungebetændelse)
- Ofte forsvinder evnen at kunne gå, i dette stadie
Statistik – Danmark Forekomst - Ifølge Alzheimerforeningen lever omkring 87.000 danskere med demens. Cirka 60-70% af disse har Alzheimers sygdom, hvilket svarer til ca. 52.000-60.000 personer.
- Hver dag diagnosticeres 40-50 personer i Danmark med demens, hvoraf størstedelen har Alzheimers.
- Alzheimers rammer ca. 5% af ældre over 65 år.
Køn og alder - Sygdommen rammer oftere kvinder end mænd – især efter 75-årsalderen.
- Omtrent 4.000 danskere under 65 år har en tidlig debut af Alzheimers eller anden demens.
Fremtidsprognose - Antallet af demensramte forventes at stige til over 134.000 i 2040, medmindre en effektiv kur udvikles.
Statistik – Globalt Verdensomspændende forekomst - Ifølge WHO og Alzheimer’s Disease International (ADI) lever der i dag omkring 55 millioner mennesker globalt med demens, heraf ca. 60-70% med Alzheimers sygdom.
- Det svarer til omkring 33-38 millioner globalt med Alzheimers.
Årlig stigning - Hvert år diagnosticeres der næsten 10 millioner nye tilfælde af demens.
- WHO forudser, at antallet af demensramte vil stige til 139 millioner i 2050, drevet af aldrende befolkninger, især i lav- og mellemindkomstlande.
Diagnose
Tidlig diagnose er afgørende for at sikre støtte, planlægning og symptomlindring.
Diagnoseværktøjer - Klinisk interview og anamnese (personens egen redegørelse om sit liv, ofte sammen med pårørende)
- Kognitive test som MMSE (en global, kognitiv test der bruges til at vurdere kognitiv funktion.) og MoCA (en mere omfattende test, der kan hjælpe med at identificere mild kognitiv svækkelse.
- Blodprøver
- Lumbalpunktur: Kan måle beta-amyloid og tau-niveauer i cerebrospinalvæsken
- Urskivetesten: Vurderer konstruktionsevne, tidsopfattelse og abstrakte færdigheder.
- BASIC (Brief Assessment of Impaired Cognition): En kort test til at identificere kognitiv svækkelse og demens.
- Addenbrooke's Cognitive Examination (ACE): Testen giver mere nuancerede oplysninger om det kognitive funktionsniveau end MMSE.
- 10-ordslisten fra ADAS-Cog: En test til at vurdere hukommelsen. Testen består af tre dele. 1) Personen bliver bedt om at læse 10 ord højt og herefter gengive dem, i tre omgange. 2) Personen bliver bedt om at fortælle hvilke objekt som vises på billeder og derefter de fem fingres navn. 3) Personen skal gengive så mange af de ti første, lærte ord som muligt.
Behandling og støtte
Ikkw-medicinsk behandling - Kognitiv træning og stimulation
- Fysisk aktivitet
- Musikterapi og reminiscens (metode for at fremkalde minder og erindringer)
- Struktur og rutiner i hverdagen
- Pårørendestøtte og rådgivning
Forebyggelse
Forskning viser, at op til 40% af demenstilfælde kan forebygges eller udskydes gennem livsstilsændringer: - Sund kost
- Fysisk og mental aktivitet
- Socialt engagement
- Behandling af hypertension, diabetes og høretab
- Undgå rygning og overdreven alkohol
- Reducere eksponering for luftforurening
- Få behandling for syns- og høretab samt depression, da det kan øge risikoen for demens
Samfundsøkonomisk byrde
Danmark - Omkostningerne ved demens i Danmark anslås til over 24 milliarder kroner årligt (Social- og Ældreministeriet).
- Udgifterne dækker sundhedspleje, plejehjem, hjemmehjælp, tabt arbejdsfortjeneste og pårørendes indsats.
Globalt - De samlede samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med demens globalt var i 2020 omkring 1.3 billioner USD, forventet at stige til 2.8 billioner USD i 2050.
Livet med demens – et liv med mening, værdighed og håb
Demens er en sygdom, som påvirker hjernen og hukommelsen – men det er vigtigt at huske, at mennesker med demens stadig er de samme i kernen. Med følelser, relationer, personlighed og behov for samhørighed og respekt. Selvom sygdommen kan være udfordrende, er det muligt at leve et meningsfuldt og værdigt liv med demens – og det gælder både for den enkelte og de pårørende.
En demensdiagnose ændrer ikke, hvem man er som menneske. Mange der lever med demens, oplever fortsat glæde ved musik, natur, kunst, nærvær, fællesskab, rutiner og trygge omgivelser samt at gøre en forskel for andre.
Det handler ikke om at kunne alt som før – men om at fokusere på det, man stadig kan.
Betydningen af relationer
Et venligt smil, en berøring, en fælles kop kaffe – små øjeblikke kan få stor betydning. Mennesker med demens bevarer evnen til at føle kærlighed, glæde og tryghed, selv når hukommelsen svigter. Gode relationer og en respektfuld tilgang styrker trivsel og selvværd.
Empati, tålmodighed og humor er nøgler til stærke bånd – også når sproget eller tiden glider.
Kreativitet og livsglæde
Mange oplever, at kreative aktiviteter som musik, dans, maleri og haveliv kan åbne nye døre for udtryk og kontakt. Følelser huskes ofte længere end fakta – og musik og kunst kan vække minder, skabe glæde og bringe ro.
Særlige plejeformer som sansehaver, reminiscens-terapi og huskedagbøger hjælper med at styrke identitet og værdighed.
Demensvenlige samfund
Over hele verden skabes der i dag demensvenlige miljøer, hvor mennesker med demens kan færdes trygt og være en del af fællesskabet. Det handler om: - At informere og uddanne borgere, butikker og transportpersonale
- At fjerne stigmatisering
- At gøre samfundet mere rummeligt og tilgængeligt
Demens er ikke en ensom rejse – vi kan alle bidrage til, at den bliver mere menneskelig og varm.
Forskning og fremtid med håb
Forskningen i demenssygdomme, som Alzheimer, Lewy Body og frontotemporal demens, går hurtigt fremad. Der arbejdes på: - Nye lægemidler, som kan bremse sygdommens udvikling
- Bedre diagnoseredskaber og støtteværktøjer
- Mere viden om forebyggelse og livsstilens betydning
Vi går mod en fremtid hvor demens opdages tidligere, behandles bedre og håndteres med større forståelse
Livet er ikke forbi
Demens er ikke bare en sygdom – det er også en ny livsfase, som med den rette støtte kan leves med nærvær, varme og livskvalitet. Mennesker med demens har brug for omsorg, ikke kun behandling – og for at blive set, hørt og respekteret som dem, de er.
Lad os sammen skabe et samfund, hvor alle kan være med – også når hukommelsen halter, og hvor ingen mister sin værdi, bare fordi de mister ord. |
